Det Kongelige Bibliotek vælger platform med fremtidsperspektiv

  • 03-08-12 14:35

Det har altid været Det Kongelige Biblioteks fornemmeste opgave at virke for uddannelse, forskning og oplysning. Og i dag betyder den mission, i højere grad end nogensinde, at formidlingen sker elektronisk via internettet. Det Kongelige Bibliotek har været på forkanten af den udvikling siden begyndelsen af 90'erne , inden der var noget der World Wide Web. Men med web'ens fremkomst i midt-halvfemserne tog udviklingen for alvor fart.

I dag har Det Kongelige Bibliotek over 300.000 sider online. Med den stigende mængde informtion steg behovet også for at gøre det lettere for de 125.000 månedlige besøgende på hjemmesiden at finde frem til de rigtige informationer.

Det Kongelige Bibliotek har derfor valgt at samle trådene med en ny hjemmeside, bygget på en fremtidssikret open source-platform, OpenCms. CodeDroids har indgået i et tæt samarbejde med Det Kongelige Biblioteks udviklingsgruppe omkring implementationen af den største danske OpenCms-løsning til dato.

Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet. Det Kongelige Bibliotek, Nationalbiblioteket og Københavns Universitetsbibliotek, er en del af Kulturministeriet.

CodeDroids
CodeDroids udvikler videnstunge IT-løsninger, med fokus på internet-relaterede produkter. CodeDroids er Danmarks førende OpenCms ekspert, og tilbyder konsulentydelser og undervisning med fokus på OpenCms-baserede løsninger. 

www.kb.dkwww.codedroids.dk